(Coverbillede: Lars Høgsted "Mifunes Sidste Sang". Instruktør: Søren Kragh-Jacobsen, Nimbus Film)
Vi ser dem oftere og oftere – initiativer, der skal gøre filmproduktion mere bæredygtig. Det kan komme som en overraskelse, men for at finde den idelle prototype på en bæredygtig filmproduktion, skal vi bevæge os tilbage i tiden – omtrent 25 år. Dengang dogmebevægelsen så lyset for første gang.
Dogme95 blev grundlagt af de fire filminstruktører Lars von Trier, Thomas Vinterberg, Kristian Levring og Søren Kragh-Jakobsen. Gennem sit stramme regelsæt, det såkaldte “Manifesto”, satte bevægelsen regler for sig selv, som ikke bare skulle agere kunstneriske benspænd, men vigtigst af alt mindske afstanden mellem produktion og modtager. Der var tale om et nybrud i dansk og international filmhistorie, som gjorde op med datidens filmproduktion.
I virkeligheden gjorde dogmebevægelsen meget mere end det. Gennem nutidens klimabriller viser dogmebevægelsen også, at man godt kan lave stor filmkunst og være bæredygtig på én og samme tid.
Den tyske journalist og chefredaktør for Green Film Shooting Birgit Heidsiek har i årevis beskæftiget sig med den grønne omstilling i film. Heidsiek fortæller, at vi finder vi tre af de største syndere inden for nutidens filmbranche i transport, energi og affald. På netop områder som disse har dogmebevægelsen – ubevidst – været forud for sin tid.
“Produktionen af Dogme95 var — selvom bæredygtighed dengang slet ikke var et tema — faktisk den ideelle prototype på bæredygtig produktion: Naturligt lys, skuespillerne havde deres eget tøj på, intet kunstlys og ingen ekstra kulisser eller udstyr, end hvad der i forvejen var til stede på den valgte location. Det var et totalt bæredygtigt koncept, uden at man hverken vidste eller ville det”, fortæller hun.
Dogme95 et godt eksempel på, hvordan omfattende og konsekvente løsninger kan gøre en forskel og være med til at bidrage til en grønnere produktion. Forhåbentlig kan elementer af de benspænd, dogmebevægelsen arbejdede med, være med til at inspirere filmbranchen og lægge linjerne til en mere bæredygtig dagsorden i fremtidens filmproduktion.