Kursus i CO2-rapportering og -beregning
Dato for aktivitet:
February 26, 2024
Vi bevæger os hastigt ind i en virkelighed, hvor dataindsamling, klimaberegning og grønne regnskaber bliver en del af hverdagen. EU stiller allerede nu krav om klimaberegning til større virksomheder og på sigt bliver alle virksomheder omfattet af krav. Film- og tv-branchen er ingen undtagelse!

Allerede nu beregner mange små og mellemstore virksomheder hele eller dele af deres klimaaftryk, og senest har TV2, Viaplay og DR meldt ud, at de fra 2024 beder om både bæredygtighedsplaner og klimarapporter for de produktioner, de finansierer.
 
Klimaberegning kan være et rigtig nyttigt redskab, når man arbejder med grøn omstilling. Et klimaregnskab kan være brugbar indsigt i ens produktion og i ens samlede udledning, uanset om det laves på grund af rapporteringskrav, eller ej. Man finder ud af, hvor ens største udledninger ligger, og hvad man skal arbejde med, for at reducere sit CO2-forbrug. Derudover kan beregneren bruges når man planlægger sin produktion og gerne vil finde de grønneste løsninger, og træffe de vigtige valg, der ydermere er med til at reducere produktionens samlede CO2-udledning.

På denne workshop sætter vi derfor fokus på klimaberegning. Vi sørger for at klæde jer på til den nye virkelighed og de krav der fra januar 2024 stilles i branchen.
 

DATO: 26. februar 2024
VENUE: VIA Film & Transmedia - Filmbyen 25, 6. sal, 8000 Aarhus C


TILMELDING sker på dette link: https://podio.com/webforms/23976627/1738317?fields[event]=2688817185


 
Program


09.00 - 09.15 Ankomst, kaffe og croissant

09.15 - 09.30 Velkommen v. Bftp


09.30 - 10.30 Rapportering: Hvad er det? Hvordan arbejder man med det?
🔷 Kort om CO2, GHG-protokollen, Scope 1, 2 og 3.
🔷 Oplæg om CSR-direktivet og dets kommende betydning for fremtidens virksomheder.


10.30 - 10.45
Pause.


10.45 - 12.00 Intro til CO2-beregning
🔷 Hvordan fungerer en klimarapport
🔷 Hvad er livscyklusanalyse
🔷 Hvordan hænger bæredygtighedsplan og CO2-beregning sammen
🔷 De forskellige relevante beregnere i EU, GPT, Eureca og Albert
🔷 Demo af Green Producers Tool
🔷 Gennemgang af færdig rapport
🔷 Hvordan påviser man forskellen som de grønne tiltag har gjort
🔷 Hvordan laver man en køreplan for næste produktion‍


12.00 - 12.45 Frokost


12.45 - 13.45 Individuelt arbejde med en CO2-beregner
🔷 Alle får adgang til værktøjet og stillet data fra en simpel produktion til rådighed (OBS. Her skal du bruge din computer).


13.45 - 14.00 Pause


14.00 - 14.45 Kort gennemgang af en given rapport‍
🔷 En analyse af, hvad produktionen har gjort godt og hvor stor forskel det har gjort på deres CO2-aftryk.
🔷 Analyse af, hvad denne produktion kunne have ændret for at reducere CO2-aftryk


14. 45
TAK for i dag

OBS. Husk at medbringe din computer, så du kan prøve kræfter med en CO2-Beregner