Den grønne omstilling, bæredygtighed, miljø- og klimavenlighed skal tænkes ind i alle brancher, og film- og tv-branchen er ingen undtagelse. Vi er altid mange mennesker til at producere indhold, det er ofte noget der bygges op fra ingenting til noget, der skal forestille noget eksisterende, mange mennesker skal transportere sig, have forplejning, skuespillere og medvirkende skal have kostumer på og der optages ofte på mange locations. Når optagelserne er færdige, skal det hele ryddes op igen og formentlig ikke bruges mere, derfor bliver meget smidt ud. Det er netop denne tankegang der skal ændres, vi skal tænke cirkulære processer ind i langt højere grad, helt fra starten.
Måske kan ugens grønne stemme inspirere dig til det, eller til andre grønne, bæredygtige,miljø- og klimavenlige tiltag.
Navn: Mogens Hagedorn
Funktion: Instruktør
Tid i branchen: 34 år
Seneste job/produktion: Smukkere, spillefilm, SF Studios
Det har været helt åbenlyst i mange år, at CO2-udledningen i den industrialiserede verden er absurd høj og vanvittig problematisk, men alligevel har det været meget småt med handling. Jeg mener, alle har et personligt ansvar for at gøre hvad de kan, for at der sker markante ændringer asap, og i en ledende funktion på en produktion kan jeg være med til at sænke udledningen.
Jeg bliver typisk målt og vejet i forhold til kvaliteten af den sidste produktion, jeg har arbejdet på, og der kan tit være et modsætningsforhold mellem, hvad der er grønnest, og hvad der er lækrest. Fx er de mest filmiske locations ofte langt væk og svært tilgængelige og dermed udledningstunge at filme på.
Jeg er stor tilhænger af en CO2-afgift, så udledningen helt automatisk bliver tænkt ind i alle valg på alle niveauer.
Hmm, den er lidt svær. Men at have lavet en Netflix-serie, som er blevet streamet i flere hundrede millioner timer world wide, hvor klimaforandringer spiller en rolle i historien, er nok det jeg er mest stolt over.
At indse, at alle har et personligt ansvar, og at ethvert ton tæller. Den what aboutism, som mange forfalder til (hvad med Kina, hvad med de rige, hvad med alle dem der flyver i privatfly etc. etc.), er en letkøbt undskyldning for ikke at foretage sig en dyt. Derfor må vi alle gøre, hvad vi kan, og at gøre lidt er titusinde gange bedre end at gøre ingenting.